• Facebook

Point og oprykningsregler

I badminton har vi et pointsystem til klassificering af spillere kaldet ungdomsklassifikation og Ungdoms Grand Prix. For at få så lige kampe som muligt, når man er ude til stævner, bliver alle spillere placeret i en række; E (Eliterækken), M (Mesterrækken), A, B, C eller D-rækken. Som nybegynder bliver man placeret i D-rækken.

Når man deltager i stævner eller deltager i holdkampe, kan man optjene point, og når man har point nok, rykker man op i en højere række. Jo flere deltagere der er med til et stævne, eller jo højere rangeret spiller man vinder over i en holdkamp, des flere point kan man optjene.

Oprykning til en højere række gælder fra det øjeblik, hvor man har point nok, se nedenstående oprykningsskala. En spiller kan altid ved individuelle stævner stille op i en højere række end den, hvori han/hun er klassificeret – hvis der opnåes en pointgivende placering, vil spilleren fremover være klassificeret i denne række.

Hvor mange points man får, og hvilken placering man skal have for at få point afhænger af, hvor mange deltagere der er tilmeldt det enkelte stævne, se nedenstående pointskala. I holdkampe gælder der særlige regler for optjening af point. E-række spillere får ikke tildelt point på samme måde som øvrige spillere.

I forbindelse med overgang til en ældre aldersklasse kan der ske nedrykning til en lavere række f.eks. fra U13A til U15B Optjente point slettes ved oprykning og overgang til ældre aldersklasse. Det er det år man er født, der afgør, hvilken aldersklasse man rangerer i. Oprykning til en højere aldersklasse sker ved sæsonskifte (dvs. efter sommerferien), og ikke den dag spilleren fylder år eller ved årsskifte. Det er klassifikationen ved sæsonskifte, der afgør hvilken række spilleren placeres i ved oprykning til højere aldersklasse.

De præcise regler for, hvorledes pointtildelingen foregår i E-rækken (Ungdoms Grand Prix) og de præcise regler for ungomsklassifikation findes på Badminton Danmarks hjemmeside under Turneringer & Mesterskaber – Ranglister & Klassifikation.

Link til de præcise ranglisteregler

Link til oprykningsregler